Job
Medarbejder til Backoffice
Vi tilbyder dig en stilling hos en mindre servicevirksomhed, der handler med hjælpemidler til sundhedssektoren, der eksporterer til det meste af verden. Du kommer til at håndtere det administrative flow, så det kører effektivt lige fra leverandør til kunde.
Det er vigtigt, at du er administrativt dygtig og har en god forståelse for processerne i en servicevirksomhed. Desuden skal du ikke være bange for at hjælpe til med pakning ved spidsbelastning.
Du får til gengæld en spændende fuldtidsstilling i en mindre niche-virksomhed, hvor du skal tackle de administrative og kommunikative udfordringer, der naturligt opstår, når der handles rundt i hele verden.
Vær med til at udvikle virksomheden og udvid dine faglige kompetencer
Du indgår i et samarbejde på kontoret, hvor I deles om opgaverne. Dagene er aldrig ens, selvom du varetager faste opgaver i administrationen. Vi ser gerne, at du ønsker at forbedre forretningsgange, og udfordrer tankegangen ”sådan har vi altid gjort det”.
De administrative opgaver inkluderer:
- Løbende kontakt til leverandører og kunder fra hele verden, herunder håndtering af ordrebehandling, fakturering og reklamationer
- Koordinering af leverancer og spedition samt indhentning af tilbud på transport
- Ad hoc support til salgs- og serviceafdelingen
- Hjælp til pakning ved spidsbelastning
Du er dygtig inden for administration og kommunikation
Det er vigtigt, at du har minimum et par års erfaring fra lignende stilling – og gerne fra en servicevirksomhed. Du har desuden en god forståelse for andre kulturer, og god til at skabe relationer og samarbejde på en ordentlig måde. Du kan bevare overblikket og roen i en hverdag, hvor det ofte går stærkt.
- Du taler og skriver engelsk flydende. Tyskkundskaber vil være en fordel.
- Du forstår, hvornår du har brug for rådgivning, og hvornår du kan arbejde selvstændigt.
- Du har en god forståelse for administrative IT-programmer samt Office pakken.
- Har du øje for hjemmesideredigering, så er det fint.
- Du har en relevant handelsmæssig uddannelse.
- Du har interesse i at opdatere din viden på området.
Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til direktør Niels Erik Johansen på frb@faaborg-rehab.dk.
Stillingen er med opstart hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Faaborg Rehab Bike ApS
Virksomheden har siden 1984 udviklet og produceret enheder indenfor rehabilitering, såsom lifte, vægte, badekar, cykler og kørestole. Arbejdet er sket i tæt samarbejde med kunderne, således der leveres total-løsninger og specielt udviklede produkter. Kundesegmentet er Hospitaler, Kommuner, Institutioner, Læger, Fitness og dyrlæger. 80 % af produktionen eksporteres til Europa, USA, Canada, Asien, Australien samt Mellemøsten. Du kan finde mere information om os på www.faaborg-rehab.dk.
